Knowledge Management System 

Formidling og deling af viden har altid været en udfordring, og er gennem tiden gået fra overlevering af fortællinger, til bøger, og i dag edb baserede systemer der stadig giver os udfordringer i at dele den viden der er så meget værd.

Et system beregnet til at håndtere viden har som udgangspunkt til formål

• At give brugeren nem adgang til alt relevant information
• Hurtigt at give et overblik over hvor viden kan findes
• Ved at dele viden, forhindre andre i at bruge tid på noget der allerede er lavet
  

Systemer af den slags kræver en fælles struktur og et regelsæt for at kunne fungere optimalt, samtidig med at det skal være brugervenligt og nemt at arbejde med.

I dag er Internettet motorvejen når vi taler om deling af information, det er uhyggelige mængder af data der ligger ud i dette gigantiske netværk. Fordelen ved Internettet er den udbredelse det har fået, mængden af brugere er eksplosivt og ser ikke ud til at blive mindre, og hermed skulle grundlaget for videns deling være på plads. Desværre er mængden af data også problemet, det kan være svært at finde lige netop det information man har behov for når der er så meget at vælge imellem.

Mange virksomheder bruger i dag Intranet som deres egne lukkede Internet til videns deling blandt medarbejdere, en opgave der som forgængerene KMS, Notecard og Intermedia stadig er svær at løse.

De tre nævnte systemer forsøgte på hver deres måde at løse problemet med at dele viden på tværs i en stor organisation, og havde alle det tilfælles at viden tilgik brugeren via referencer i form af links til andre dokumenter eller passager i en tekst, det samme som vi i dag kender fra Internettet.

Begrebet hypertekst relaterer sig til ovennævnte og beskrives som

 ” a collection of documents containing cross-references or “links” which, with the aid of an interactive browser program, allow the reader to move easily from one document to another” 

KMS 

KMS systemet blev udviklet med det formål at supportere deling af viden. Systemet blev udviklet i slutningen af 80’erne, og bestod af frames der kunne indeholde ”items” i form af grafik, billeder og tekst, og hver frame kunne referere til en eller flere frames med information.

Frames blev gemt som en selvstændig fil.
En frame svarer i princippet til stykke papir man kunne få vist dvs. en frame havde en fast størrelse og man kunne derfor ikke udvide dokumentet så man via en scrolle funktion kunne se mere tekst. Ønskede man at udvide teksten måtte man oprette en ny frame og linke til denne fra en anden frame.

Alle links lå i de enkelte frames, og var derfor kun kendt inden for den enkelte frame, og hvert link åbnede en ny frame.

Oprettelsen af en ny frame var nem, idet det foregik i samme miljø som man læste i, dvs. håndtering og tilføjelse var nemt for brugeren, og ønskede man at rette i den pågældende frame, editerede man direkte i f.eks. teksten.

Ideen var at man via en hierarkisk indgang kunne linke frames med information der havde en fælles relevans og dermed gruppere data i en sammenhæng der gav mening.

Der var ikke nogen begrænsninger i antallet af frames og man kunne linke lige så meget man havde lyst. Da sammenhængen var links direkte på den enkelte frame kunne man ikke søge på tværs af data med mindre der var skabt en relation via link.

Systemet kunne styres via en mus, og de enkelte sider kunne have hver deres måde hvorpå en sekvens af musetryk blev håndteret, og man kunne derfor nemt komme rundt på de enkelte frames hvis man var bekendt med musens trykkombination.

KMS systemet udviklet på en bestemt systemplatform og fungerede derfor kun på Sun og Apollo maskiner, hvilket betød at systemet afgik ved døden da maskinerne udgik.

NoteCards

NoteCard basere sig på det princip vi bedst kender fra Biblioteket i gamle dage, hvor alle bøger var indekseret ud fra forfatter i skuffer med små kort, hvorfra man så bevægede sig frem og tilbage indtil man fandt hvad man søgte.

Systemet der var kodet i lisp, gav brugeren mulighed for at oprette nye kort, og via oversigtsbilleder håndtere links mv. Man kunne oprette sin egen boks med kort, hvor man så kunne oprette link imellem dem. Da et link gav et nyt kort, og et link var envejs, betød det at man skulle bladre for at komme frem til det ønskede, derfor var den hastighed hvormed et nyt kort skulle fremvises vigtigt. Man kunne vælge mellem forskellige korttyper, en type kunne indeholde tekst, en anden grafik osv.

Systemet var lukket, og krævede viden inden for lisp for at kunne udvikle i det, der var ingen mulighed for at udvikle udvidelser i andre sprog, og skabe interface der kunne håndtere det.    

Intermedia

Systemet indeholdt mere end muligheden for a vise information. Det indeholdt en teksteditor og et program til at håndtere grafik. Forskellen på Intermedia og andre systemer fra sin tid, var at de enkelte liks til information lå uden for det enkelte objekt, i modsætning til KMS hvor de enkelte linke lå på den enkelte frame, ligger links her uden for objektet og ligger som en relationt.

Al information blev vist i små vinduer på systemet, præcist som vi kender det i windows. Man havde mulighed for at foretage tekstøgning på tværs af dokumenter, og slettede man et dokument sletteede man samtidigt de links der var etablerret til det, dette havde son naturlige forklaring, idet et link var to-vejs og blev vist i både afgangs og motgaleses dokumentet.. Dermed undgik man død links som vi kender det fra Internettet i dag.

Systemet gav også mulighed for at få vist global map der viste det samlede system, så man via oversigten kunne navigere sig ind fra et oversigtspunkt.

Systemerne

Fællesnævner for de tre systemer er links, relationer imellem information og fælles tilgang.

Trods det at systemerne var vidt forskellige, forsøgte de hver især at bidrage med metoder til at dele viden blandt brugere, og princippet med at linke enten til nye sider, eller til et ankerpunkt i en tekst, er i dag kendt af alle. De problemer som systemerne dengang forsøgte at løse er i bund og grund de samme som man forsøger at løse i dag, og her er Internettet ikke nødvendigvis den løsning der er den rigtige. Internettet har til gengæld fra de lukkede system bragt informationen frem til menigmand, og gjort det muligt for alle at bidrage med data der kan have relevans. De tre nævnte systemer, var lukkede, dette gav måske mere forståelse for selvjustits, i modsætning til Internettet hvor det at publicere tekst og meninger i dag ikke nødvendigvis er lige velovervejet, og derfor giver mere støj en information.