Så er min blog endelig oprettet, er ikke helt bekendt med fænomenet ud over det man har hørt rundt omkring…. Anyway formålet med bloggen er vel at kunne kommunikere med andre via en online dagbog, hvor man så kan kommentere folks indlæg med hvad det nu måtte være.
Indgangsvinklen til bloggen er kommet fra en bunden opgave på fagpakken webapplikationsudvikling ved Århus universitet, hvor eleverne skal oprette en blog på nettet og her publicere den første opgave, der så kan kommenteres og diskuteres af de andre elever på studiet.
Den første opgave består i en litteraturøvelse hvor man skal sammenfatte KMS, InterMedia og Notecards systemerne, der alle er edb systemer til samling og deling af viden på forskellige måder. Her må jeg indrømme at jeg er kommet lidt til kort, teksterne har nogle år på bagen, og jeg sad undervejsog havde det underligt med at læse om nogle systemer jeg for det første aldrig havde hørt om, og samtidig med virkede lagt væk når man ser på hvordan samfundet er skruet sammen idag, med computeren indbygget i snart hvad som helst, og med information tilgang alle steder fra.
Nå men nu er det skrevet, og man er kommet i gang……………… så kan det kun gå frem her fra
Til daglig er jeg systemkonstruktør på en edb central, og det arbejdsområde jeg beskæftiger mig med er lønsystemer.
Systemerne er kodet i cobol og java, hvor cobol laver alt forretningslogikken der afvikles på en mainframe, og jave styrer online delen.
I min fritid laver jeg websider til mindre virksomheder, og er så småt gået igang med at se lidt mere på .net, primært C# som jeg forhåbentlig på et eller andet tidspunkt lærer at programmere i.
Jess
Lagt i Introduktion